Home » Fritid og Hobby » Danskproducerede staldvinduer fra Staldinventar.dk

Danskproducerede staldvinduer fra Staldinventar.dk

Er du også på udkig efter staldvinduer i høj kvalitet til gode priser? Så kan du godt indstille søgningen, du er kommet til det rette sted! Hos Staldinventar.dk fremstiller vi selv vores staldvinduer, og derfor kan vi holde priserne så lave, at de ikke blot er favorable, men faktisk er de bedste i landet. Vores fabrik ligger i Jylland syd for Herning, og der har vi produceret staldvinduer og andet staldinventar i flere årtier. Når du vælger os som din leverandør af staldvinduer, undgår du at betale for mellemled og transport fra producent til forhandler. Det er fordelagtigt for alle parter. Uanset hvilken type staldvindue, du er på udkig efter, kan vi med garanti være behjælpelige. Vi fremstiller både staldvinduer i standard- og specialmål, og derfor findes der ingen forespørgsler, vi ikke kan imødekomme. Vinduerne i standardstørrelser har vi på lager størstedelen af tiden, hvilket gør det muligt for os at tilbyde dig ekstra hurtig levering. Hvis du er i tvivl om, om vores standardstørrelser passer til din stald, så kommer vi gerne ud og hjælper dig med at måle op. På den måde sikrer vi sammen, at dine nye staldvinduer produceres i den nøjagtige størrelse.

Funktionelle og fleksible staldvinduer

Når du køber dine staldvinduer hos os, er du garanteret en høj og solid kvalitet. Vi fremstiller staldvinduernes rammer af slidstærkt stål, og glasset i vinduerne er seks millimeter tykt og naturligvis hærdet. Du vælger selv, om dine nye staldvinduer skal være med eller uden gitter, vi er eksperter i begge dele. For mange er det vigtigt, at staldvinduerne er fleksible, og derfor leveres alle vores med justerbare hængsler samt beslag til at sætte vinduet på klem eller låse det. Som oftest anbefaler vi modellen, hvor vinduet kan sættes på klem, da det er en måde, hvorpå du kan sikre en god ventilation uden gennemtræk i din stald. De færreste dyr tåler gennemtræk, og når du lufter ud på denne måde, er du dermed sikret, at dine dyrs helbred ikke påvirkes af staldens klimaforhold. Hvis du har installeret en anden form for ventilation, tilbyder vi også staldvinduer med faste karme, som ikke kan åbnes. Hvis dine dyr er nysgerrige og gerne vil følge med i, hvad der foregår uden for stalden, har vi også en vinduesmodel, som kan åbnes helt op, så dyrene kan stikke hovederne ud af vinduet.