Home » Rengøringsartikler og rengøringsudstyr » Effektivisér gulvrengøringen med en vandstøvsuger

Effektivisér gulvrengøringen med en vandstøvsuger

En vandstøvsuger er på mange måder en uundværlig del af den professionelle erhvervsrengøring, når gulvene trænger til en grundig støvsugning og afrensning. Det er stort set umuligt at anvende håndkraft til gulvrengøringen alene, når der er tale om særligt store lokaler – eller gulve, hvor skidtet meget nemt hober sig op, fordi utallige mennesker og maskineri hver dag passerer arealerne. Derfor er det en god idé at have en erhvervsspecialiseret vandstøvsuger til rådighed, når ønsket om en grundig erhvervsrengøring er alfa og omega i den daglige drift.

Professionel gulvvask

Fælles for alle industristøvsugere er, at de er produceret i særligt robuste materialer, der er modstandsdygtige overfor det meste. Samtidig er der typisk også en langt bedre trykkraft end hos almindelige husholdningsstøvsugere. Den høje sugeeffekt fjerner effektivt støv og formår samtidig at vaske gulvene, så de bliver fuldstændigt fri for skidt. Har I ansat rengøringspersonel i virksomheden vil det afhjælpe arbejdsbyrden en hel del ved at give dem mulighed for at benytte en professionel vandstøvsuger. Her er det typisk mærker som Kärcher, Ronda og Nilfisk, der tilbyder de stærkeste vandstøvsugere på markedet, hvor alle behov efterleves.

Reservedele til vandstøvsugeren

Sidder I allerede inde med en vandstøvsuger og mangler en eller flere reservedele til den almindelige drift? Langt de fleste forhandlere af vandstøvsugere tilbyder også reservedele i form af mundstykker, filtre og slanger, så det altid er muligt at benytte støvsugeren optimalt. Kendetegnet for de professionelle vandstøvsugere er, at materialerne typisk er udført i en ekstra slidstærk kvalitet. Men af og til kan slanger trænge til en udskiftning, ligesom mundstykker også har en tendens til pludselig at blive væk. Derfor er det afgørende at have ekstra reservedele til rådighed, så I aldrig kommer bagud med rengøringen af jeres gulve.