Home » Epoxy- og PU-gulve » Epoxygulve

Epoxygulve

Hos Neo Coating tilbyder vi flotte epoxygulve til både industri og private. Fordelen ved epoxygulve er, at de er slidstærke, fugefrie og ikke mindst rengøringsvenlige, og netop derfor har epoxygulve en holdbarhed udover det sædvanlige. Vores epoxygulve er den essentielle gulvløsning til lagerhallen, autoværkstedet, fabrikken eller til køkkenet eller garagen derhjemme.

Alsidigt og funktionelt gulv
Et epoxygulv er blandt de stærkeste gulvtyper i branchen. Faktisk er det op til tre gange så stærkt som et betongulv, og derfor er gulvet oplagt, hvis du ønsker en langtidsholdbar løsning. Gulvets styrke betyder også, at det kan bære tunge materialer, uden at det tager skade, og derfor er det særligt et godt valg til industrier og erhverv med meget daglig trafik og tunge maskiner. Desuden tilpasser gulvet sig sit rum, hvorfor det er oplagt til komplekse, geometriske områder.

Udover at epoxygulve er slidstærke og holdbare, får du også et alsidigt og funktionelt gulv, hvor der bestemt ikke bliver gået på kompromis med kvalitet. De er utrolig nemme at vedligeholde, og så tilfører de ovenikøbet et flot look til rummet.

Skræddersy dit næste epoxygulv
Epoxygulve består af flere lag i slidstærke materialer, som tilsammen giver den lange holdbarhed. På vores hjemmeside kan du læse mere omkring, hvad et epoxygulve helt nøjagtigt er, og hvordan det påføres. Hos Neo Coating har mulighed for at vælge mellem et bredt udvalg af farver og gulvløsninger, så du kan skræddersy netop det gulv, som passer til dit næste projekt. Hos Neo Coating ønsker vi ikke blot at levere et gulv, men at imødegå vores kunder og deres ønsker. Vi vægter kundetilfredshed yderst højt, og derfor bestræber vi os på at yde den bedst mulige service. Vi er specialister i Epoxygulve og en del af EPI Danmark, hvorfor du kan være sikker på, at alle vores gulvlæggere er certificerede.